Fightfan.dk » Nordisk MMA

Resultater fra Try-Outs til Fighters Source

Fighters Source - Try-Out Denmark
Det nye svenske MMA-Tiltag, Fighters Source, har netop afholdt Try-Outs i Danmark.

MMA udøvere fra hele landet var inviteret til CSA’s træningslokaler i det københavnske Nord-Vest kvarter.

Det var en chance for unge håbefulde MMA udøvere fra hele Danmark til at vise deres evner, og en chance for FigthFan.dk til at se nærmere på talentmassen på den danske MMA scene.

Fighters Source, som bliver afholdt den 22. september i Böros, Sverige, er verdens første Verdensmesterskab i amatør MMA. Et helt officielt Verdensmesterskab kan man kun med nød beskrive stævnet, da kun 4 nationale hold deltager. Det drejer sig om Sverige, USA, UK og Danmark. Ikke desto mindre er det en enestående mulighed for at få testet ambitionerne af, og løftet om dette havde tiltrukket ganske mange talentfulde amatørkæmpere.

De danske arrangører, Otto Knudsen fra Fightgym og Carsten Ettrup fra CSA, havde på forhånd meddelt, at de kun søgte én dansk repræsentant til hver vægtklasse fra fluevægt til og med supersværtvægt. Mens der var en flot repræsentation til vægtklasserne fra light- til light heavyweight, så var der, måske forventeligt, færre om buddet til flue- og supersværvægt.

Arrangørerne havde valgt at holde dagens program hemmelig for de tilmeldte, så ingen vidste præcis hvad der skulle foregå. Det eneste der på forhånd var annonceret, var hvor det blev afholdt, at man selv skulle medbringe al udstyr og at dagens program ville inkludere sparring.

Der var dog ingen deciderede overraskelser fra arrangørernes side – Alle skulle testes i fundamentale MMA færdigheder. Først var der et par indledende sparringsrunder. Efter den indledende sparring, blev der testet stand up og take downs, wallwalks og clinch og til sidst gulvkamp. Alle øvelserne fra sparring til gulvkamp kørte 2 x 2 minutter.

Try-Out Denmark - Foto: CSA.dk

Man kunne måske have frygtet at viljen til at repræsentere de danske farver i Sverige ville resultere i overtændte kæmpere, men heldigvis var det langt fra tilfældet. Det var naturligvis masser af intensitet og vilje, men på nær et par enkelte spinding back fists og vilde sving, så blev dagen afholdt i en fair og rolig atmosfære.

3 timer efter indledende sparringsrunde var programmet overstået og beslutningerne taget. Vi fangede arrangør Otto Knudsen til et par kommentarer om dagen.

Fightfan.dk: Var I tilfredse med fremmødet og afviklingen af arrangementet?

Otto Knudsen: Vi er meget tilfreds med fremmødet. Vi havde måske håbet på lidt flere tilmeldinger fra de etablerede klubber i Jylland, men overordnet set er vi meget tilfredse med arrangementet. Vi har en god sportsånd her i dag og de mennesker vi har udtaget har gjort et godt stykke arbejde, og vil uden tvivl repræsentere Danmark rigtigt godt.
Dernæst er vi glade for at arrangementet blev holdt i en god stemning. Alle har vist god sportmanship, vi havde dog en enkelt der ikke kunne håndtere kontakten og han blev trukket til side og fortalt, at han måtte komme igen næste gang. Resten håndterede det rigtigt og det på trods af, at de vidste, at det gjalt om at vinde.

Try-Out Denmark - Foto: CSA.dk

Fightfan.dk: Er I tilfredse med kvaliteten?

Otto Knudsen: Tilfreds med kvaliteten hos dem vi udvalgte, ja, men der var selvfølgelig meget forskel. Det er jo et åbent arrangement, så der var nogle der ikke havde været i kamp før, nogen der kun havde trænet i et halvt år og omvendt andre der havde trænet i 4-5 år. I mine øjne var det de rigtige vi valgte, og de havde en udmærket kvalitet.

Fightfan.dk: Hvad har i kigget på I de forskellige øvelser?

Otto Knudsen: Vi har været den stående del igennem, vi har været takedowns igennem og set hvordan de har klaret det. I den stående del kiggede vi lidt på om de kunne tage hinanden ned, og om de kan forsvare sig selv på en fornuftig vis. Og så har vi naturligvis set på, hvordan de er på gulvet, og om de forsøger at tage submissions eller takedowns – men vigtigst af alt, om de kunne forsvare sig selv.

Try-Out Denmark - Foto: CSA.dk

Fightfan.dk: Hvad er forventningerne til det holdet i har udvalgt?

Otto Knudsen: Nu kender vi jo ikke holdene fra Team UK og Team USA, så det er svært at sige, men vi har da tiltro til at størstedelen vil kunne klare sig godt, ellers havde vi ikke udtaget dem. Det gælder om at repræsentere Danmark og derefter mit og Carsten Ettrups navn. Så selv om vi godt kunne havde udtaget både fluevægt og supersværvægt, så gjorde vi det ikke, da der ikke var den fornødne erfaring eller kvalitet.

Try-Out Denmark - Foto: CSA.dk

Otto Knudsen og Carsten Ettrup vurderer materialet

Her er den komplette liste over Danmarks repræsentanter til Fighters Source: (Reserverne står med kursiv)

Flyweight -56.7 kg (125 lbs)

Bantamweight -61.2 kg (135 lbs)
Jonas Mågård, CSA.dk

Featherweight -65.8 kg (145 lbs)
Ivan Rojas Bie Thomsen, Mikenta
Sammy Stiti, Rumble Sports

Lightweight: -70.3 kg (155 lbs)
Mads Burnell, Rumble Sports
Kristian Sørensen, Butchers Lab

Welterweight: -77.1 kg (170 lbs)
Mathias Appelgren, Fightgym.dk
Joseph Haddad, CSA.dk

Middleweight: -83.9 kg (185 lbs)
Thomas Jessing, CSA.dk
Oskar Wiborg, CSA.dk

Light Heavyweight: -93.0 kg (205 lbs)
Nicolai Reitz, Mikenta
Sander Bøge Larsen, Butchers Lab

Heavyweight: -120.2 kg (265 lbs)
Nick Barnø, Arte Suave

Super Heavyweight: +120.2 kg (over 265 lbs)

Try-Out Denmark - Foto: CSA.dk

Det obligatoriske gruppebillede med dagens deltagere

Af: Hans Christian Kjeld
Fotos: CSA.dk

Share on Facebook|Tweet the article